Fokusartikler
Dusørjob.dk
14. marts 2007

JobZonen, der er ejet af Det Berlingske Officin A/S, Det Fælles Udgiverselskab (Jyllands-Posten og Politiken) og TV 2, har etableret dusørjob.dk, hvor man som virksomhed kan udlove en dusør til den person, der skaffer virksomheden den rette kandidat til et ledigt job i virksomheden.

Tjenesten kan bruges af både privatpersoner, der ønsker at henvise egnede kandidater til specifikke job, og virksomheder, der ønsker at annoncere - og udlove dusører - efter egnede kandidater.

For privatpersoner, der henviser kandidater gælder det, at man får udbetalt sin dusør, hvis man er den første, der har peget på den kandidat, der bliver jobbet, accepterer jobbet og tiltræder jobbet. Dog kun såfremt man har angivet korrekt oplysninger om kandidaten.

For virksomheder, der ønsker en række egnede kandidater til en stilling - og som ønsker at udlove en dusør for dette - kan man tilmelde sig Dusørjob.dk og via dette udlove den ønskede dusør. Udgifterne forbundet med denne tjeneste omfatter dusøren og et succesfee, der forhandles med Dusørjob.dk - og som kun udbetales, hvis en egnet kandidat ansættes. Skulle forløbet ikke munde ud i en ansættelse, så betales der alene et administrationsgebyr til Dusørjob.dk på 2.500 kr.

Kilde: Dusørjob.dk (14-03-07)

[Retur]

lego07.gif (2181 bytes)